Find en golfklub med et godt intro-forløb

Find en golfklub med et godt intro-forløb

Start ud med et golfkørekort 🏌️‍♀️🏌️‍♂️

Golf er ikke et spil man kan lære ved at læse om det – man bliver nødt til at øve sig og komme ud at spille sammen med andre. Så det første du skal finde, er en golfklub der tilbyder introduktionskurser for begyndere.

Første år fandt jeg selv et sted, der lovede, at de kunne lære mig at spille golf på en weekend! Det lød jo godt og selvom jeg ikke helt følte mig som en mester efter to intense dage – så var jeg alligevel ikke afskrækket og næste år fandt vi den golfklub, som skulle være vores hjemmebane og jeg kom på et ”kanin-opstartsforløb”, der varende hele sæsonen fra april til september med et ugentligt program i klubben, som tog sig af introduktion til de forskellige golfslag samt alle golfreglerne.

Golfkørekort sammen med andre er sjovt

Sådanne introduktionsforløb er guld værd og du får sammen med dit ”golf-kørekort” samtidig et fantastisk netværk af ligesindede golf-entusiaster, som du kan spille med i starten – for det er kun gennem træning og spil, at du bliver bedre 👍

Mange klubber har introforløb med blandende mænd og kvinder – men netop i år er der ekstra fokus på kvinder og DGU (Dansk Golf Union) har sammen med 28 udvalgte klubber specielle opstartskurser målrettet kvinder – Læs mere på DGU’s hjemmeside og se om der er en klub nær dig: 

https://www.golf.dk/kvinderoggolf

Ofte starter disse hold op i løbet af april – og det er klart en fordel at komme med fra start!

Du kan starte med at google "Golfkørekort" - så kommer der mange forskellige muligheder frem og du kan finde det, der passer bedst til dig!

  1. Sådan kommer du let i gang med golf
  2. Hvad udstyr skal man have?
  3. Hvilket tøj skal jeg have på?
  4. Hvad skal med i bag’en?
  5. Småting der er uundværlige på runden