Hvilket golfudstyr skal man starte med?

Hvilket golfudstyr skal man starte med?

Golfudstyr for begyndere 🏌️‍♀️🏌️‍♂️

Det kan være en stor udskrivning at købe et fuldt golfsæt, en bag og en vogn, hvis man ikke er helt sikker på, om golf er noget for en. Derfor er det som ny golfspiller, en god ide at starte med at låne et "gammelt" sæt fra venner eller bekendte - men ofte har klubben også noget udstyr, som man kan låne for at komme igang. 

Det er selvfølgelig også muligt at købe et mindre ”begyndersæt”, som har de mest almindelige jern og køller, som du får brug for med det samme - men uanset hvad, så får du brug for disse jern og køller som en start.

  • En driver
  • En fairwaykølle (måske ikke absolut nødvendigt)
  • Et par jern (7, 8, 9)
  • En wedge og endelig en
  • Putter

Jeg startede selv for 5 år siden og jeg bruger stadig en kombination af min mors og en venindes sæt, som har virket fint indtil nu.

Golfudstyr - vigtigt at have et godt basissortiment af køller og jern samt putter

Der er ingen grund til at lægge ud med ”special fittet ”udstyr, da det først er med tiden, at det vil vise sig hvilken slags spiller man er og hvordan udstyret kan være med til at hjælpe en i den rigtige retning.

Producenterne kommer hele tiden med nye produkter. Så når du er klar til at købe dit eget sæt, så kan du vælge det nyeste og det der passer bedst til dig på det tidspunkt.

Tal med din træner og sammen kan I vælge et sæt!

  1. Sådan kommer du let i gang med golf
  2. Find et sted med introforløb
  3. Hvilket tøj skal jeg have på?
  4. Hvad skal med i bag’en?
  5. Småting der er uundværlige på runden