Hvad skal golfbag'en indeholde?

Hvad skal golfbag'en indeholde?

Din golfbag skal altid være klar!

Det er en god idé at klargøre din golfbag, så den altid indeholder de ting, som du får brug for - nedenfor er de vigtigste:

Handsker - selvfølgelig nr 1 🧤😀

Du skal bruge en handske, når du spiller. Hvis du er højrehåndsspiller, så skal du have handsken på venstre hånd og venstrehåndede spillere bærer selvfølgelig handsken på højre hånd.

Du har handske på først og fremmest for at sikre et fast greb/grip om køllen, så du ikke behøver at klemme så hård om udstyret. Men handsken hjælper også med at beskytte hånden, så du undgår vabler. Du kan læse mere om handskerne og hvor vigtige de er her:

Mange har en ekstra, frisk handske med sig, så man kan skifte til en tør undervejs. Måske har man svedt så meget, at det kan være rart med en ny, tør en!

En god golfhandske er uundværlig på golfrunden

Bolde

Du har brug for dine egne bolde. Mange golfspillere sætter tydelige mærker på deres bold, så de har lettere ved at identificere den ude på banen – der er faktisk straf for at slå til en andens spillers bold, så det er en god ting at være opmærksom på, hvilken bold du spiller med.

Men bliv ikke for knyttet til din bold – for særligt i starten kan der gå en del bolde tabt undervejs på runden. Det er nemt at miste dem i skoven, i det høje græs eller i de mange naturlige vandløb og vand-hazarder langs banen.

Golfbolde kan variere meget i pris, men i starten kan det ikke svare sig at købe de alt for dyre bolde. Når du begynder at have styr på dine længder, så kan det være at en bold fungerer bedre for dig end andre og så er det på tide at ønsker sig spritnye bolde!

Jeg startede ud med virkelig mange bolde, som min mor havde fundet på hendes runder og jeg fandt hurtigt ud af, at man ofte finde andre folks super fine bolde, når man går rundt i skoven og leder. På den måde så føles det ikke så skidt at miste en bold, hvis man samlet set kommer hjem med flere bolde end man har mistet 😉

Kasket, solskærm, golfhat og solbeskyttelse

Selvfølgelig kommer du mest til at spille I dejligt solskin ;-) og derfor er det vigtigt at du husker noget til hovedet, så du kan se klart: kasket, solskærm, hat eller solbriller - men også solcreme. For du går ude I solen I rigtig mange timer og derfor er det ofte nødvendigt at smøre dig ind både før og under runden.

Jeg synes også der er uundværligt at have en læbepomade, da læberne nemt bliver tørre.

Men vi har jo alle forskellige ”must haves” og derfor kan det være en fordel, hvis du ALTID har det du bruger i bag’en – for så skal du ikke bruge tid på at ærgre dig over noget du har glemt…

  1. Sådan kommer du let i gang med golf
  2. Find et sted med introforløb
  3. Hvad udstyr skal man have?
  4. Hvilket tøj skal jeg have på?
  5. Småting der er uundværlige på runden