Københavns Golfklub er Skandinaviens ældste golfklub, som blev etableret i 1899 af en dansker, der havde lært sig spillet i Amerika og han fik hurtigt en gruppe interesserede med på ideen. I en avisartikel fra dengang, kan man således læse, hvordan spillet blev beskrevet:
”Hr. Jensen viste ude paa Eremitagesletten en lille kreds af Sportsmænd, hvorledes man skal slaa til en Golfbold. Og det gjorde han virkelig pænt. Med en hurtig smidig Haandledsbevægelse fik han afvexlende Bolden til at flyve meget betydelige Distancer og til langsomt at snige sig ned i sit Hul, og viste, hvor fint og nøjagtigt at Spillet kan drives”.
Og det beskriver jo på bedste vis, hvad spillet går ud på den dag i dag 👍⛳️
Klubben ligger i Dyrehaven lidt nord for København – og selvom det er tæt på Kbh City, så træder man ind i en helt anden verden, når man ankommer. Man parkerer tæt på Strandvejen nord for Taarbæk og går et stykke med sit udstyr til klubben. Men straks efter man har passeret den røde låge, er man omgivet af store, majestætiske træer og en dejlig ro – men det der gjorde størst indtryk på mig, var nok de store vidder. Eremitagesletten virker utrolig stor og selvom jeg har gået mange ture i Dyrehaven, så har jeg aldrig helt forstået, hvor stort et område det er!
Der var liv og god stemning i klubben og mange folk der trænede og gjorde sig klar til at spille – dette var en hverdag og det virkede bare hyggeligt med folk forskellige steder. Driving rangen var på græs og selvom det føltes lidt forkert at ødelægge græsset, så giver det på den anden side også en god fornemmelse, når man kan teste sine slag af på rigtigt græs.
Banen kan være lidt svær at finde rundt på, så det er absolut en fordel at spille med en der kender banen og som kan fortælle, hvad der venter en. Men den er også lidt svær at spille generelt, da fairways er smalle og roughen utilgivelig. Jeg mistede tre bolde på de første tre huller – og efter sigende skulle roughen være ”let” netop nu, da den stadig er lav og overskuelig?!
Men som man bevæger sig frem, åbner banen sig op og man bliver imponeret og overvældet over området – hvor man kan se virkelig langt. Sletten forbliver lav, da hjortene forhindrer at Eremitagesletten går i skov, idet de spiser de unge bøgeskud.
Og netop hjortenes tilstedeværelse på alle hullerne er med til at give banen sin helt unikke karakter. Det er virkelig fascinerende at se så mange dyr, der uforstyrret går rundt på alle hullerne. De har for længst vænnet sig til golfspillerne og på nogle huller, skal man lige lidt ned at fariwayen, inden man slår ud, så man er sikker på ikke at rammer dyrene.
Når man lige har vænnet sig til forholdene på banen (og taget alle de fotos af dyrene som man skal) så virker banen ikke så svær mere og når man kommer helt tæt på Eremitageslottet, så er man nærmest lykkelig og taknemmelig for at spille så dejligt et sted 😀
Så; jeg må tilbage og prøve kræfter med banen igen – nu ikke så turist-agtig (som min medspiller påpegede 😂) men med mere fokus på spillet og så kan det da godt være, at jeg kan komme hjem med lidt flere point 😉
